Om at leje ud

Tæt på dig... 
Feriehus Udlejning I/S ønsker en personlig og imødekommende kontakt med både ejere og lejere. Mange af vore feriehusejere har været med siden firmaets start, og vi sætter en ære i altid at kunne servicere vores ejere bedst muligt, da det er jer, der danner grundlaget for vores eksistens. Vi har gennem en lang årerække opbygget et indgående lokalkendskab og er derfor i stand til at yde vore gæster den optimale service i Ulfborg-Vemb turistområdet.

Udlejningsaftale 
Når du vælger at udleje dit feriehus ud gennem Feriehus Udlejning I/S, bliver der udfærdiget en skriftlig aftale. Her fastlægges de enkelte sæsonpriser for udlej­ningen og samtidig planlægges samarbejdet omkring udlejningen.

Når du udlejer dit feriehus gennem Feriehus Udlejning I/S, står vi for alt det praktiske, men vi vil dog pointere, at det er dine lejere. Det er derfor vigtigt, at huset altid er i bedst mulige stand, så kunderne får en god oplevelse.

Egen brug af feriehuset 
Som husejer har du selvfølgelig ret til selv at benytte feriehuset.

Dette skal blot meddeles på ud­lejningsaftalen eller efter nærmere aftale, ligesom vi meget gerne vil have besked, hvis du selv er i huset over en weekend eller lignende. Der kommer ofte kunder ind fra gaden, som ønsker et feriehus, og det er ærgerligt for alle parter, hvis huset ikke er tilgængeligt, når kunden når frem til huset.

Vi holder øje med dit hus 
Hos Feriehus Udlejning I/S skal alle huse kontrolleres efter hver udlejning, og vi tilbyder én af branchens bedste serviceordninger. Vort bureau har tilknyttet en fast stab af kontrollører, der efter lejernes afrejse kører rundt til de huse, hvor ejeren ikke selv kan komme og tjekke, at alt er tilfredsstillende. Kontrollen omfatter en hurtig gennemgang af huset, specielt køkken og badeværelse.

Derudover kan vi tilbyde en ud­videt kontrol, udført af vores servicefolk. Dette kan eksempelvis omfatte  spa-rengøring, pool-rengøring, vinduespudsning m.m., ligesom vi mod et ekstra vederlag kan tilbyde en ”viceværtsordning” – altså en ordning, hvor det er de samme medarbejdere, som både tjekker og rengør huset efter hver udlejning.

Vi har ansat en altmuligmand til diverse reparationer, hvis der opstår problemer med f.eks. en stoppet håndvask eller andre ting. Dette sparer dig for mange dyre håndværkerregninger. Derudover kan vi tilbyde flere serviceydelser mod et mindre vederlag – såsom: Græsslåning, Klargøring til første udlejning, Oprydning på grunden, Vinterlukning, Reparation af inventar og meget mere.

Skulle du have andre opgaver, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi er meget alsidige!

Overblik over udlejningen 
I slutningen af hver måned får du en oversigt over fremtidige udlejninger. Her får du desuden oplyst lejerens navn og kan se det beløb, du vil få for lejemålet. Hvis der bookes med kort varsel, vil vi oplyse dig om udlejningen pr. telefon.

Derudover har man som ejer mulighed for at få overblikket over lejemålene via internettet. Du tildeles et login og kan herefter kigge på udlejnings­oversigten, når det passer dig.

Prispolitik 
En fornuftig prispolitik sikrer en optimal udlejning af feriehuset på årsbasis. Godt nok er feriehuse en eftertragtet ferieform, men for at bevare det positive omdømme skal vi holde priserne på et realistisk niveau, også for at sikre din belægning hen over sæsonen.

Vi har den personlige kontakt og ved, hvad kunderne finder rimeligt at betale for feriehuset.

Derfor – lyt til vore prisforslag. 
Det har vist sig at give det bedste udlejningsresultat. Naturligvis er vi altid lydhøre overfor dine prisønsker. En tilfredsstillende løsning finder vi helt sikkert frem til. Afregningen af leje­målene sker 4 uger før ankomst, hvor hele beløbet overføres til din bankkonto med efterfølgende afsendelse af brev med besked om, hvor stort et beløb vi har indsat. Når denne overførsel er foretaget, er lejemålet bindende og kan ikke længere trækkes tilbage. Efter afrejse på de enkelte lejemål afregnes forbrugsomkostninger (el, tlf. olie m.m.) også direkte til din konto med notering af forbrugstællerne, så du hele tiden kan følge med i, om det forbrugte også svarer til det afregnede.

Om udlejningen...

Ankomst og afrejse... 
Når gæsterne ankommer modtages de på kontoret i Vedersø Klit. Alle kunder vil såvidt muligt få udleveret nøglen til feriehuset personligt på kontoret. Generelt foregår al udlejning fra lørdag til lørdag. Dog kan der udenfor sæsonen forekomme udlejninger fra midt i ugen. Mindste ud­lejning er udenfor sæsonen min. 3 dage/overnatninger. Disse miniferier kan først bookes 4 dage før ankomst og til en specielt udregnet pris.

Miniferieproduktet er valgfrit for husejeren at tilmelde sig.

Gæsternes ankomst 
Gæsterne ankommer til husene fra kl. 14.00, hvor de på kontoret i Vedersø Klit får udleveret nøgle og strømseddel, samt en nøjagtig anvisning af, hvor husene ligger, og naturligvis brochurer/informationsmateriale om området.

Alle lejere, der ankommer uden for vores åbningstider, vil få bragt nøglen direkte til feriehuset efter nøje planlagte aftaler eller de kan afhente nøglen i vor nøgleboks ved kontoret i Vedersø Klit.

På afrejsedagen skal gæsterne forlade huset senest kl. 11.00, og i tilfælde af slutrengøring kl. 9.00. Gæsten afleverer nøglen og af­regner strøm/telefon på kontoret i Vedersø Klit.

Døgnåben 
Hos os sover telefonen aldrig!

Vi står altid til rådighed – også uden for normal åbningstid og kan, som følge af vores store lokalkendskab, hurtigt klare alle problemer. Hos Feriehus Udlejning I/S kommer gæsten altid i første række, og vi har nogle af branchens længste åbningstider – også i weekenden, hvor gæsten har allermest brug for os.

Hensigtsmæssige investeringer 
Nogle investeringer giver større afkast end andre, hvis du gerne vil gøre dit feriehus mere attraktivt at leje. Overfor har vi peget på et par oplagte investeringsmuligheder ud.

Råd og vejledning 
Påtænker du at bygge et nyt ferie­hus, udvide eller renovere et alle­rede eksisterende hus, står vi gerne uforpligtende og gratis til disposition m.h.t. gode råd og vejledning. Gennem vores erfaring kan vi gøre opmærksom på, hvilke investeringer/ombygninger/tilføjelser, der skal til for at gøre dit feriehus attraktivt at leje.

  • Brændeovn
  • Parabolanlæg (tyske kanaler)
  • Mikroovn
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • Opvaskemaskine
  • Sauna
  • Spabad

De fleste lejere er i dag børnefamilier, som naturligvis lægger vægt på at kunne få vasket og tørret tøj. Derfor er det på sigt en god investering at anskaffe såvel vaskemaskine som tørretumbler.

Sauna- og spa-huse er meget populære hele året rundt. De stigende krav til komfort gør disse huse ekstra attraktive, når kunden vælger sit feriehus ud.