Betingelser for dagkort til Adventure Park

Ved køb af dagskort til Adventure Park har man fri og ubegrænset adgang til nedenstående inden for Adventure Parks normale åbningstider. Alt udstyr er med i prisen:

  • Adventure golf
  • Fodboldgolf
  • Håndboldgolf
  • Minigolf
  • Bowls
  • Skydesimulator
  • Legeland og Indendørsaktiviteter (dog ikke Snooker)

 

Adventure golf - 1 runde ad gangen

Oplev Danmarks bedste Adventure Golf. Der spilles med en putter og banerne er udformet som rigtige golfbaner med vand og bunkers m.m. Tusindvis af blomster, store sten og vandfald gør banen til en unik oplevelse for alle. Med Adventure Week er entréen gratis for alle.

Fodbold- & Håndboldgolf

Vores fodbold- og håndboldgolf er for hele familien. Spilles efter de samme principper som golf. Få bolden igennem banens forhindringer på færrest mulige forsøg. Minigolf Prøv vores nye 9-hullers minigolfbane. Sjov for alle.

Bowls

Et spil, som er en kombination af petanque og curling. Kuglerne kan dreje af sig selv, da de er uligevægtige. Udfordringen er at få dine kugler til at placere sig så tæt som muligt på målet, som er ne gul kugle, der ligger i modsatte ende af den 14 meter lange bane.

Legeland m.m.

Prøv rutsjebanen, leg i boldhavet, kør på traktor eller slap af med lidt tegnefilm. For voksne har vi bløde møbler, hvor der kan slappes af med et blad, internet eller ses TV, mens børnene leger. Stort underholdningsområde i vores restaurerede, hyggelige lade. Konkurrer i mange sjove og udfordrende spil, blandt andet 6-kamp.

Generelle betingelser

Booking kan foretages pr. telefon på 9733 3500 eller ved personligt fremmøde. Efter aktivitetens ophør kan der bookes påny. Denne aftale indgås direkte imellem dig som lejer af sommerhus hos Feriehusudlejning I/S og Adventure Park, Søtangevej 1, DK 6950 Ringkøbing.

Feriehusudlejning I/S modtager formidlings-provision, og indgår alene som formidler. Alle forpligtigelser og alt ansvar påhviler: Adventure Park.

Adresse
Søtangevej 1
DK-6950 Ringkøbing.

Ved spørgsmål kontakt venligst direktør Allan Nymark på telefon 9733 3500.