Discover Denmark

Oplevelsesportalen, der giver jer et samlet overblik

Få det nemme overblik over de mange aktiviteter og tilbud i området - helt gratis - med Discover Denmark. Discover Denmark er en oplevelsesportal, som giver jer et samlet overblik og de mange aktiviteter og tilbud, der hvor I holder ferie i Danmark. Portalen er gratis at bruge og indeholder langt over 1.000 aktiviteter og tilbud.

Oplevelser til den aktive ferie
Aktiviteterne er inddelt i kategorier, så I nemt finder de bedste oplevelser for både børn og voksne.
På en ferie i Ulfborg-området er der blandt andet masser af muligheder for at være fysisk aktiv. Pak for eksempel fiskestængerne og tag på fisketur ved å, sø eller fjord. Suppler eventuel med en cykeltur frem og tilbage i den skønne vestjyske natur. I kan også lægge vejen forbi Multihallen i Sdr. Nissum, hvor der er mulighed for at spille tennis, badminton, volleyball, bordtennis og meget andet. Det børnevenlige svømmecenter i Ulfborg er også en sikker vinder, ikke mindst på grund af den 40 meter lange vandrutsjebane.

Gastronomiske oplevelser
Vil I slippe for at lave mad en aften, finder I flere gode restauranter i Ulfborg, Holstebro og Ringkøbing, og har I hunden med på ferie, er det nemt at finde en hundeskov i området. Og det behøver ikke være dyrt at holde ferie i Danmark, for med Discover Denmark finder I også en lang række aktiviteter, som kan opleves ganske gratis.