Sommerhus Nørhede Vest/Øst - ferieområdet mellem hav og hede

Sommerhusområdet, Nørhede, tæt på fjorden er det oplagte valg for børnefamilier

Feriehusområderne Nørhede Vest og Øst er ca. 2 km2 stort og grundlagt i 1973. Sommerhusene er hovedsageligt bygget i træ eller sten og er for det meste beliggende på velplejede og pænt beplantede grunde, der giver masser af muligheder for aktiviteter ved huset.

Nørhede er med sin fordelagtige udstykning af grunde fra 1000 til 1500 kvm. et ideelt sted at mødes. Områderne er meget efterspurgt af familier med børn, der hurtigt finder sammen på tværs af naboskel og nationaliteter.
Midt imellem vest og øst er der bygget en dejlig skovlegeplads med masser af muligheder for hyggeligt samvær – det perfekte mødested for børnene. Her forsvinder hurtigt et par timer ved leg på pladsens mange kvadratmeter.

Besøg ferieområdet mellem hav og hede og lad jer forkæle af områdets mange herligheder. Ikke langt fra områderne findes handelsbyen Sdr. Nissum. Her findes gode indkøbsmuligheder. I en radius af ca. 20 min. fra Nørhede Vest og Øst findes bl.a. svømmehal, Vesterhavet og masser af andre udflugtsmuligheder.

  • Brede sandstrande
  • Skøn natur
  • Stor hundeskov
  • Gode cykelruter

Familieferie med masser af hyggeligt samvær

Born I Klitter
Hygge I Feriehus

Sommerhuse i Nørhede på store grunde i skøn natur

Anbefalinger til aktiviteter og oplevelser i din ferie i Nørhede

Stearinlys

Annex Gården

Skovlegeplads

Nørhede Skovlegeplads

Besøg den lokale brugskunstbutik, Annex Gården, som bl.a. sælger håndlavet sæbe, kaffe og te, brugskunst og ting til bordopdækning. Den smukke og nænsomt restaurerede landejendom rummer også eget lysstøberi. Skal børnene have lov at brænde krudt af, så bør I tage en udflugt til Nørhede skovlegeplads. Her fristes både unge og gamle til at prøve kræfter med motorikken og balancen. Alle legepladsens faciliteter så som vipper, gynger og klatrestativer er lavet af naturens egne materialer. Under oplevelser finder I flere ideer til aktiviteter i ferien ved Nørhede og omegn.

En unik beliggenhed tæt på fjorden

Vandretur Klitter
Harpoth Havn Skalstrup 6

Nørhedes beliggenhed er noget helt specielt. Områderne ligger tæt ved fjorden, der med sine små havne giver en idyllisk atmosfære. Nyd roen og det rige fugleliv eller benyt områdernes anlagte vandre- eller cykelstier til at udforske områdernes herligheder. Fra såvel Nørhede Vest som Nørhede Øst kan man via cykelsti komme direkte til Vesterhavet.


Lav vandstand og ideelle bademuligheder for børnene

Borneleg Ved Stranden
Badeso Vester Husby
Strand

I fjorden er der mulighed for en forfriskende dukkert. Vandstanden er lav og vandet er roligt, hvilket giver ideelle muligheder for børn. I Nørhede Øst ved Kaprifolievej findes tilmed en mindre badestrand.