Om Feriehus Udlejning I/S

Feriehus Udlejning I/S er et lokalt udlejningsbureau med over 30 års erfaring i branchen og med en stor og trofast kundekreds. Vi udlejer ca. 400 private feriehuse i området fra Vedersø Klit til Thorsminde, der alle er indrettet efter ejerens smag og behov. Vi kan derfor tilbyde et alsidigt udvalg af ferieboliger, lige fra store poolhuse med alle bekvemmeligheder til mere enkle huse.
Vores feriehusområder ligger alle indenfor en radius af 40 km og kan alle nåes indenfor ganske kort tid.

Hos os er kundeservice i højsædet, ved henvendelse til vort kontor er I sikret en personlig betjening af et personale, som kender de enkelte huse og feriehusområder. Det sikrer jer en optimal service både før, under og efter jeres ophold i vort område.

Feriehus Udlejning I/S besigtiger selv alle huse og har på denne baggrund altid mulighed for at rådgive bedst mulig om beliggenhed, standard, indretning m.m. Som lokaludbyder kan Feriehusudlejning I/S stort set tilbyde hvad som helst - når som helst. Vores indgående lokalkendskab omfatter selvfølgelig også specialaftaler med områdets håndværkere. Det betyder, at ethvert problem - stort som småt - kan løses hurtigt og effektivt.

I er altid velkomne til at kontakte os - vi er gerne behjælpelige med at finde lige netop det hus, der er den ideelle ramme for jeres næste ferie.

Per 1. januar 2018 indtræder vi i kæden Feriepartner, og fremover vil vi hedde "Feriepartner Vedersø Klit". Vi bibeholder naturligvis vores selvstændighed og vil fortsat have stort fokus på vores lokale tilstedeværelse og høje kundeservice. I forbindelse med indtrædelsen i Feriepartner udvider vi vores sortiment med 30 skønne sommerhuse i og omkring Vedersø Klit. Se mere på www.feriepartner.dk/vedersoe-klit

God fornøjelse!

Venlig hilsen
Team Ulfborg